Kurser i Tegn-Til-Tale

I Børnecenter København afholder vi løbende tegn-til-talekurser for både forældre og fagfolk.
Billede
Dreng kigger på far som laver tegn til ham

Kurserne er primært målrettet personer, der har eller er tilknyttet børn mellem 0-18 år, som enten bor eller går i institution/skole i Københavns Kommune.

Emnerne på kurserne kan blandt andet omhandle:

  • Mimikkens betydning
  • Kropssprogets betydning
  • Totalkommunikation
  • Naturlige tegn
  • Dagens tegn
  • Enkle kommunikations- og samtaleøvelser

Kurserne er gratis, og strækker sig over fire dage fra kl. 13:00 - 15:30. De afholdes i Børnecenter Københavns lokaler.

Deltagere, som ikke tilhører den primære målgruppe, kan købe ikke-afsatte pladser for 500,- pr. person. Vi gør opmærksom på at man i dette tilfælde først kan henvende sig efter at tilmeldingsfristen er udløbet, samt at der ikke oprettes venteliste.

Der er aktuelt ikke fastsat datoer for kommende kurser - hold øje med denne side for information.

For nærmere information er du velkommen til at kontakte kursusleder talehørekonsulent Nancy Harson nanhar@kk.dk