Corona-virus

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune er ændrede eller lukkede pga. corona-virus. Se her, hvordan de forskellige områder fungerer i de næste uger, og hvordan du som borger eller virksomhed stadig kan komme i kontakt med os.

 

Læs mere på kk.dk/corona

 

Legeteket

  • ""
  • ""
  • ""
  • ""
Legeteket låner legetøj ud til børn med særlige behov, som er tilknyttet en fagperson på Børnecenter København.

Netop denne børnegruppe har ekstra behov, fordi de ofte kun har interesse for en ting i en kort periode.

Forældre, støttepædagoger og i et mindre omfang personale i specialbørnehaver og skoler kan låne materialer til støtte for den kommunikative og sproglige udvikling af deres børn. I forbindelse med udlånet giver vi en grundig vejledning i anvendelsen af materialerne.

Derudover fungerer Legeteket som en ide-bank for forældre, kollegaer og specialpædagoger, som her kan få inspiration og viden om forskellige aktuelle materialer, samt hvordan disse kan anvendes i samspil med barnet. Legeteket indeholder derfor stationære materialer, eksempelvis PECS-mapper, samtalebøger, imitationslegetøj og dagstavler samt en del faglitteratur til udlån.

Materialerne til udlån består bl.a. af:

  • Spil
  • Billedmaterialer
  • Bøger med konkrete genstande til
  • Kontaktstyret legetøj
  • Legetøj til rollelege
  • Tal-lege
  • Lydspil
  • Mundmotoriske spil
  • Mundmotorisk legetøj med vejledning
  • Tegnbaserede materialer
  • Legetøj til børn med fysiske handicap
  • Særlige computerspil
  • Simple talemaskiner til afprøvning

Den enkelte talepædagog, som er tilknyttet barnet står for at lave aftaler om udlån og den tilhørende vejledning. Det er både forældre og støttepædagoger, som låner materialer, enten hver for sig eller sammen. Mange kommer selv i Legeteket, men for dem, hvor transporten umuliggør det, tilbyder vi at bringe materialerne ud i hjemmet eller institutionen.

Vedrørende sansedyner og lignende: en række firmaer sælger og udlejer dyner og andre hjælpemidler til sansestimulation. Ved søgning på nettet kan søgeord som Kugledyne, Sansedyne, Kædedyne, Tyngdedyne, Kuglevest og lignende føre til en lang række resultater. Legeteket har enkelte sansedyner til udlån til børn med særlige behov, som er tilknyttet en fagperson på Børnecenter København.

Legeteket har ikke en fast åbningstid, men der laves individuelle aftaler i hvert enkelt tilfælde.

For yderligere spørgsmål, kontakt talepædagog Lise Pind, tlf: 2725 1914